Sædgås: udpegningsområder, bevaringsstatus, rødliste og EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv - Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto/billede af Sædgås (Anser fabalis)

Foto: Kevin Clausen ©

Sædgås

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Artikel 4, stk. 2
Beskyttelsen gælder: Trækfugle
Bevaringsstatus: Gunstig (Østdanmark), Usikker (Nordvestjylland)
Ansvarsart: AT
Rødliste: Ikke rødlistevurderet

Levested

Både tundrasædgås og skovsædgås foretrækker i vinterhalvåret dyrkede marker, som også navnet antyder. Racerne er ligesom de andre grå gæs i de senere år begyndt at foretrække høstede roemarker.
Sædgåsen træffes i Danmark hovedsageligt i Sydøstdanmark og Nordjylland. Bestanden, der træffes i Nordjylland er skovsædgæs, og mærkninger har vist, at de stammer fra svensk Lapland, og at nogle af disse gæs flyver videre til Østengland.
I Sydøstdanmark er det også først og fremmest skovsædgæs, der træffes, men der er her også en del tundrasædgæs, og andelen har været stigende de senere år. Rastepladserne i denne del af landet ses som en forlængelse af de Sydsvenske rastepladser, da der i kolde vintre sker en bevægelse fra Sydsverige til Sydøstdanmark.
Sædgæssene overnatter i søer eller ved lavvandede kyster.

Trusler

- menneskelige forstyrrelser på overnatningspladserne.
- afvanding og opdyrkning af de enge og moser, hvor sædgæssene tidligere søgte deres føde.

Gunstige forvaltningstiltag

Man kan hjælpe sædgåsen ved at sikre uforstyrrede overnatningspladser. Desuden kan arten hjælpes ved at forbedre eller genskabe de naturlige fourageringsarealer på græssede enge og i moser (og dermed også mindste antallet af markskader).

Udpegningsområder

OmrådeLivscycklusKort
F7 - Lille VildmoseTVis på kort
F13 - Østlige VejlerTVis på kort
F16 - Tjele LangsøTVis på kort
F17 - Ålvand Klithede og Førby SøTVis på kort
F20 - Vestlige Vejler, Arup Holm og Hovsør RønTVis på kort
F21 - OvesøTVis på kort
F22 - Hanstholm ReservatetTVis på kort
F81 - Karrebæk, Dybsø og Avnø FjordeTVis på kort
F82 - Bøtø NorTVis på kort
F83 - Kyststrækningen v. Hyllekrog-RødsandTVis på kort
F88 - Nakskov Fjord og InderfjordTVis på kort
F91 - Holmegårds Mose og PorsmoseTVis på kort
F93 - Tystrup-Bavelse SøTVis på kort
F96 - Farvandet mellem Skælskør Fjord og GlænøTVis på kort
F99 - Saltbæk VigTVis på kort
F100 - Tissø, Åmose og Hallenslev MoseTVis på kort

Udbredelse

Skovsædgåsen yngler i skovbæltet i Skandinavien og ind i det vestlige Rusland i skovmoser, ved vandhuller, søer og vandløb,og overvinterer i Sydsverige, Danmark, Tyskland, Holland og England. Tundrasædgåsen yngler, som navnet antyder, hovedsageligt på tundraen fra det vestlige Rusland østpå til Taimyr halvøen og overvintrer i Europa hovedsageligt i Øst- og Centraleuropa samt Holland og Tyskland.

Hvornår ses Sædgås i Danmark?

I Danmark ses sædgåsen udelukkende i vinterhalvåret fra september til maj.

Forekomst af Sædgås baseret på "Citizen Science". Kilde: Naturbasen.dk

Biologi

Sædgåsen yngler først som 2 eller 3 årig og æglægningen foregår fra maj til midt i juni, jo nordligere jo senere. Fuglene er meget trofaste overfor deres redested, og mærkninger har vist at de oftest vender tilbage til præcis samme sted år efter år. Sædgåsen fælder som andre andefugle alle svingfjerene på en gang efter yngletiden og er derfor ude af stand til at flyve i 3 4 uger, og i den forbindelse foregår der et fældningstræk til forskellige fældningspladser. Efterårstrækket fra ynglepladserne foregår i september oktober. Senere og helt frem til februar foregår et træk mod vest og syd, som udløses af føde- og kuldesituationen. Forårstrækket begynder som regel i marts og varer helt frem til juni, hvor de sidste fugle ankommer til ynglepladserne i tundraområderne. Lever af planteføde.

Foto/billede af Sædgås (Anser fabalis)

Foto: Anni Nielsen ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.

Mere information om Sædgås

Seneste 200 observationer i Naturbasen

Observationer på Naturkortet

Kendetegn og forvekslingsmuligheder

Systematik

Billeder af Sædgås