Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto: Per Christensen ©

Taffeland

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Artikel 4, stk. 2
Beskyttelsen gælder: Trækfugle
Bevaringsstatus: Gunstig
Ansvarsart: Nej
Rødliste: LC - ikke truet som ynglefugl

Levested

Taffeland yngler hyppigst i lavvandede og næringsrige søer, ofte i forbindelse med hættemågekolonier, men også i brakvandslaguner og tørvegrave.

Om vinteren ses den langs kyster og i isfri søer, ofte i store troldandeflokke.

Gunstige forvaltningstiltag

Man kan hjælpe taffelanden ved at sikre uforstyrrede områder hvor den kan raste om dagen.

Udbredelse

Den danske ynglebestand tæller 400-600 par. Sverige huser 1.000-2.000 par, Norge 0-20, Finland 12.000-15.000 par og Island 0-5 par.

Derudover yngler den spredt i flere europæiske lande mod syd til Middelhavet. Fra Europa strækker yngleområdet sig østover til egnene omkring Bajkal-søen.

Hvornår ses Taffeland i Danmark?

De første trækgæster ankommer i september. Antallet af rastende fugle kulminerer engang i okt.-nov., hvorefter mange trækker til overvintringspladser i Vest- og Sydvesteuropa.

Trækker i marts/april atter mod ynglepladserne længere østpå. De sidste forlader landet først i maj, og de fugle, som ses herefter, er lokale.

Biologi

Taffelanden yngler normalt første gang knap et år gammel. Parrene dannes om foråret. Har sæsonægteskab. Hævder ikke territorium. Reden placeres nær vandet i tæt vegetation, på rørholme eller f.eks. på en tue i rørskoven. De (normalt) 8-10 æg lægges engang i maj og udruges af hunnen på ca. 25 dage.

Blandt alle vore dykænder er Taffelanden nok den mest alsidige mht. fødevalg. Især i vinterhalvåret spiller små snegle og muslinger en stor rolle i kosten. På ynglepladserne spiller insektlarver en stor rolle og er ællingernes foretrukne føde. Småkrebs og orm indgår i ksoten i mere beskedent omfang.

Plantekost spiller en større rolle for denne and end for andre af vore almindelige dykænder. Især Kransnålalger og Smalbladet vandaks er vigtige. En dansk undersøgelse af maveindholdet viste, at plantedele og frø udgjorde mere end halvdelen af føden. Taffelanden dykker udmærket, men den kan også snadre i vandoverfladen ligesom svømmeænder.

Foto: Anders Sydney Jensen ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.