Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto: Per Schans Christensen ©

Rød Glente

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Bilag 1
Beskyttelsen gælder: Ynglefugle
Bevaringsstatus: Gunstig
Ansvarsart: Nej
Rødliste: VU - sårbar som ynglefugl

Levested

Rød glente er tilknyttet kulturlandskabet. De danske ynglepar findes især i dyrkede områder med småskove. Reden placeres i en mindre skov, mens fødesøgningen finder sted i det åbne land, fx langs skovbryn og levende hegn.

Trusler

-Menneskelige forstyrrelser i yngleperioden.

Gunstige forvaltningstiltag

Rød glente kan hjælpes i yngleperioden ved at undlade menneskelig forstyrrelse i en radius af mindst 200 meter fra reden i perioden marts-august.

Udbredelse

Rød glente har sit kerneområde i Tyskland, Frankrig og Spanien. Danmark, Sverige og Skotland udgør nordgrænsen for artens udbredelse.

Rød glente var tidligere en almindelig dansk ynglefugl, men blev som andre af vore rovfugle bekæmpet fra midten af 1800-tallet. Arten forsvandt herefter som ynglefugl, men indvandrede igen først i 1970erne. Rød glente er dog fortsat en sjælden ynglefugl, da bestanden kun er vokset langsomt. Der er i dag omkring 40-50 par i Danmark. Dette står i kontrast til den sydsvenske bestand, der er i samme periode er vokset kraftigt og i dag udgør omkring 1.000 par.

I Danmark er kerneområdet den østlige del af Sønderjyllands, Vejle og Århus amter. Desuden spredte ynglepar i Nordjylland, på Sjælland og Øerne.

Hvornår ses Rød Glente i Danmark?

De danske ynglefugle ankommer til ynglepladsen først i marts. Dårligt vejr kan dog forsinke ankomsten ligesom yngre fugle ankommer senere. De danske fugle forlader landet i september og overvintrer i Sydvesteuropa. Adulte fugle kan især i milde vintre forblive i landet og der er en tendens til, at flere fugle ses om vinteren, fx i forbindelse med kollektiv overnatning.
På både forårs- og efterårstræk ses svenske fugle på hovedtrækstederne, primært på Sjælland og Øerne.

Biologi

Rød glente er en generalist, men mest kendt som ådselsæder. Den tager dog i høj grad levende bytte og padder, krybdyr, smågnavere samt fugle indgår i fødevalget. En svensk undersøgelse har vist, at omkring af føden udgøres af fugle. Især kragefugle viste sig at være vigtige byttedyr. Andre undersøgelser har vist, at ynglesuccesen påvirkes positivt, hvis reden ligger tæt på en motorvej. Trafikdræbte dyr udgør i disse tilfælde en vigtig fødekilde.

Foto: Per Schans Christensen ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.