Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto: Anne Mette Nielsen ©

Havørn

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Bilag 1
Beskyttelsen gælder: Ynglefugle
Bevaringsstatus: Gunstig
Ansvarsart: Nej
Rødliste: VU - sårbar som ynglefugl

Levested

Havørnen yngler i Danmark i både løv- eller nåletræer i nærheden af fjorde og lavvandede kyster, hvor der er rigeligt med føde i form af vandfugle og fisk. Arten kan også yngle ved større vådområder og søer.
Om vinteren ses havørnene ved kysterne og de større søer, hvor de raster og søger føde.

Trusler

-Menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Fuglene opgiver ofte deres yngleforsøg ved selv lidt meget lidt forstyrrelse.

Gunstige forvaltningstiltag

For at sikre ynglefuglene og deres afkom er det vigtigt at begrænse menneskelig forstyrrelse og aktivitet i en radius på omkring 500 meter fra redetræet i perioden februar-august.

Udbredelse

Er meget udbredt i Grønland, i Europa og videre mod øst igennem Rusland og hele vejen til Stillehavet.

Hovedudbredelsesområdet i Europa må tilskrives Norges kyst, hvor ca. 2000 par (omkring 30 af den europæiske bestand) yngler. Yderligere 1200-1300 par fordeler sig på landene omkring Østersøen. Endvidere nævnes Grønland med omkring 160 par.

Herhjemme var der i midten af 1800-tallet en mindre bestand. Men grundet miljøgifte og egentlig forfølgelse blev de europæiske Havørne stort set udryddet i 1900-tallet. Heldigvis er arten siden sidst i 90-erne genindvandret og har været i en forrygende fremgang herhjemme og i Europa siden

24 Havørneunger kom på vingerne i 2006.
16 territoriehævdende par sås i Danmark i 2007, hvoraf de 11 fik succes. Ikke mindre end 3 par af disse fik hele 3 unger på vingerne. Enkelte par i Sønderjylland, på Fyn, mens Langeland (5 par) og Sjælland (7 par) tegner sig for de fleste par.

Hvornår ses Havørn i Danmark?

Herhjemme ses både ynglefugle og ungfugle året rundt. Antallet af vinter- og trækgæster er steget voldsomt siden genindvandringen 1995.

Biologi

Havørnen bygger en kæmperede. Oftest en høj og bred rede med tydelig krans af indflettede kraftige grene. Reden placeres i en stor grenkløft i løvtræer eller langs en stamme i et fyrretræ eller grantræ. I områder, hvor ørnen er enehersker på toppen af fødekæden, "bygger" den rede på jorden eller i en lav busk. Reden er delt i to sektioner: en sove/hvileplads til æg, unger og rugende fugl og "spisebordet", som jeg kalder det. Her samles alle knogler og madrester. Ungerne lærer hurtigt at sortere i det og lægger pænt knogler osv. tilside, når de har spist.

Redelokaliteten ligger oftest i nærheden af gode jagtområder, dvs. kystnært, ved fjorde, større søer eller brede åløb. Tendensen er dog, at kystlokaliteterne bliver overtaget først, hvorefter de "sekundære" indlandssøer og store åløb må huse de sidst tilkomne par. Vi må dog beregne en del kamp om de gode pladser i efterårs-, vinter- og forårsmånederne, efterhånden som landet bliver fyldt op med yngledygtige par.

Kønsmoden som 3-6 årig. Dette har vist sig at variere utrolig meget. Meget unge hunner er set yngle første gang her i landet. Således var Solkær-parrets hun kun 3K, da hun lagde sit første æg. Normaltvis dannes parrene som 3-5 årige, men dette er endnu ikke helt opklaret, da ørnene er meget sociale, og det kan være svært at afgøre, om der er tale om et par eller bare to følgesvende.

1 kuld om året. De lægger 1-3 æg ultimo februar - primo april. Rugetiden er på 34-42 dage alt efter de rugende fugles kondition og erfaring. Ungerne er flyvefærdige, når de bliver omkring 78-80 dage for hanner og 92-95 dage for hunner. Det er forskelligt fra individ til individ, hvorvidt denne er tæt knyttet til reden eller ej. Nogle ungfugle ser man ofte på reden efter udflyvningen. Andre ser man ALDRIG på reden igen. Men princippet er dog, at hverken den "trygge" eller "udfarende", kan klare sig uden forældrenes hjælp minimum de første 3 mdr. Derfor ser man ofte, at unge ørne mødes i slyngelklaner og vintersammenkomster for at kunne klare sig - dog er dødeligheden antaget rimelig stor iblandt unge havørne.

Artens ynglesucces og ungeproduktion er meget styret af renheden eller mængden af giftstoffer, som er i den føde de fanger. En undersøgelse fra Sverige afslører, at par der ikke henter fisk fra Østersøen (fx grønlandske) har en ynglesucces på omkring 70 hvorimod par fra Østersøregionen, har en ynglesucces på omkring SØLLE 30 . Man kan vel næsten tillade sig at drage den forsigtige konklusion, at fiskene vores ørne spiser, må stamme fra relativt gode danske vandforhold.

Føde: Afhænger MEGET af biotop og tilgængelig føde, men lever hovedsagligt af fisk (ca. 60 procent), som den fanger ved at "muse" eller langsomt overflyve vandoverfladen, for pludselig at dykke ned imod overfladen og nuppe fisken. Hvis fisken er for stor, er havørnen en formidabel svømmer og kan svømme i land med fisk og byttedyr på dens egen vægt. Nogle ørne er endda blevet set drukne gæs og svømme i land med dem. Nogle steder specialiserer ørnene sig i at fange et bestemt byttedyr, f.eks. skarv. Menuen kan udover fisk også bestå af Blishøne, Gråand, Hare, Måge, Skarv og Fasan.

Jagtmetode: Fisk dykker den ned og tager fra vandoverfladen, imens vand- og hønsefugle oftest bliver fanget i en udmattelsesleg, hvor ørnene igen og igen angriber en dykkende blishøne f.eks. På et tidspunkt bliver denne træt, og ørnen kan med lethed nuppe kræet fra vandspejlet. Jagtmetoder udvikles desuden individuelt og kan variere i alt fra mågefangst ved pløjning af mark eller gråkragefangst i luften. Ørnene hører under gruppen af høj-intelligente fugle, og man er igennem nyere videnskab og forskning endelig kommet til den konklusion, at fugle måske i virkeligheden besidder en intelligens, som på nogle punkter faktisk overgår den menneskelige.

Ørne-øjet fortjener et kapitel for sig selv, da det er et af naturens mange vidundere. Hør bare her:

I nethinden findes synscellerne kaldet stave og tappe.
Antallet af tapceller er hos mennesker ca. 300.000 pr. mm2 nethinde. Hos havørne og fugle generelt er
antallet 3-5 gange større. Desuden er de grupperet således, at fuglene opnår en kikkert-/forstørrelseseffekt. Tapcellerne sørger for fuglens farveopfattelse, øjets opløsningsevne (Hvis et menneskeøje var et 1,3 MP kamera, ville fuglenes være mindst et 2,6 Mp og for havørnens vedkommende et 10,4MP ). Tilligemed sørger tap-cellerne for registrering af antal synsindtryk pr. sekund.
Pga. det store antal tapceller har fugle med højt tap-celleindhold en meget udviklet evne til at se detaljer.
Imens vores øjne kan modtage 20 sanseindtryk pr./sek., er fuglenes helt oppe på 160 pr/sek. Dvs. at en 100 HZ-fjernsynsskærm ville flimre helt vildt for en fugl.

En fugl ser i 5-farver, modsat vores 3-farvede RGB-syn (Rød, grøn og blå). Deres øjne behøver ikke UV-beskyttelse, hvilket betyder at de kan se UV-varmestråler.

Kikkert-/forstørrelsessynet har fuglene pga. af, at synscellerne sidder placeret i grupper, som forstørrer deres syn med 30-50 procent. Desuden har ørnene to synsfelter pr. øje, hvor mennesket kun har et. Mennesket har det vi kalder et Binokulær-syn - altså fremadrettet og bevægelsesopfattelse ved 180 gr. Ørnen/uglen/hejren mv. kombinerer dette med et Monokulært-synsfelt på hver øje, som også kan registrere bagud tildels. Tilsammen giver disse et synsfelt, som vi ville have meget svært ved bare at forestille os. Fra ca. 1000 meters højde, vil en ørn kunne overskue 3,5 x 3,5 km, UDEN at dreje hovedet og vil med lethed kunne spotte de fisk f.eks, som ligger i overfladen af vandet. En undersøgelse viser at den Hvidhovede Havørn kan se andre ørne kredse i luftrummet ca. 80 km væk.

Foto: Torben Andersen ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.