Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto: Bo Tureby ©

Kongeørn

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Bilag 1
Beskyttelsen gælder: Ynglefugle
Bevaringsstatus: Usikker
Ansvarsart: Nej
Rødliste: NA

Levested

Kongeørnen yngler det nord- og østjyske kystlands skove hvor den bygger sin rede højt oppe i et stort, gammelt træ tæt ind til stammen.

Trusler

-Menneskelige forstyrrelser i yngleperioden.
-Fragmentering, afvanding og opdyrkning af større sammenhængende naturområder med skove, moser og enge.

Gunstige forvaltningstiltag

Kongeørnen kan begunstiges ved at reden ikke forstyrres i en radius af 500 meter. Endvidere er det vigtigt at bevare og genoprette sammenhængende naturområder og her sørge for en naturlig hydrologi og naturlig græsning.

Udbredelse

Man ved ikke med sikkerhed, hvorvidt Kongeørnen har ynglet i Danmark før i tiden. Men siden 1993 har der været observeret unge Kongeørne ved Tofte Skov i Lille Vildmose. I 1999 lykkedes det sensationelt parret at få 2 unger på vingerne. Det var således første gang i Danmarkshistorien, at Kongeørnen med sikkerhed har ynglet hos os.

Status i Danmark 2007: For første gang siden Kongeørnen i 1999 indvandrede som dansk ynglefugl er der kommet unger på vingerne fra 2 reder. I år har 3 territorier, alle i den nordlige og østlige del af Jylland, været beboet. Det rutinerede par i Høstemark Skov har siden 2003 fostret hele 5 unger, en hvert år. I år har parret i Sydøstvendsyssel så for første gang haft ynglesucces. I foråret var der 2 unger i reden, men kun 1 af ungerne kom på vingerne. Det 3. par Kongeørne har etableret et fast territorium ved Mariager Fjord, og det ventes snart at få held med yngelen. Derimod har parret i Tofte Skov, som var det første par herhjemme, nu opgivet området som yngleplads (citeret efter DOF-tidsskriftet fugleognatur, nov. 07).

Både Sverige (600 par), Norge (862-1.042 par) og Finland (350-400 par, tallene fra 2006) huser store ynglebestande. Efter at nedskydningen af rovfugle er aftaget markant, har arten vovet at slå sig ned tættere på mennesker og er genindvandret til f.eks. Gotland og Skåne og yngler altså også i Danmark. Herudover yngler den i de fleste andre europæiske lande bortset fra tætbefolkede lavlande samt i Nordafrika, store dele af Asien og Nordamerika.

Hvornår ses Kongeørn i Danmark?

Gamle fugle betragtes som standfugle, men i hårde vintre kan de godt bevæge sig nogle hundrede km sydpå. Fuglen er i Danmark en sjælden træk- og vintergæst. Flertallet udgøres klart af unge fugle, spredt over hele landet, dog mest i de østlige egne samt på forårstræk ved Skagen.

Biologi

Yngler 1. gang i en alder af ca. 5-6 år. Pardannelsen er livslang. Parringsflugt ses oftest i den egentlige yngletid, mest febr.-maj i 2 typer: styrtdyk mod lavere flyvende mage, som vender sig om på ryggen og afværger med kløerne og guirlandeflugt med korte dyk og efterfølgende opstigen. Nogle par anvender samme rede år efter år. Reden kan efterhånden blive et par kubikmeter stor. Materialerne er tykke grene, kviste, stammer, tørv og grønne grene langs rederanden.

Æglægning i marts til først i april. Ét kuld. Normalt 2 æg (undertiden 1, sjældent 3). Æggene lægges med 3-4 dages mellemrum. Hunnen ruger, indimellem også hannen, 43-45 dage. Ungerne er delvis redefaste og dunklædte. De plejes af hunnen i en måned, indtil fjerene bryder frem. Hunnen fodrer ungerne med bytte som afleveres af hannen. Efter 40 dage æder ungerne selv. Begge forældre er da ude på jagt. Ungerne begynder at øve vingerne fra 50 dages alder. De flyver efter 63-70 dage, men flugten er usikker i de første 3 uger. Ungerne er således typisk flyvefærdige i 2. halvdel af juli.

Styrtdykker fra stor højde og overrasker byttet i lav flugt ligesom Blå Kærhøg, og jager harer, kaniner, egern, unge ræve, smågnavere og fugle, men æder også ådsler. Er i det hele taget alsidig afhængig af lokale forhold. Fødeundersøgelser i Fennoskandia viser, at byttet her domineres af fugle fortrinsvis hønsefugle (skovhøns og ryper) samt af harer. Enkelte individer kan også tage svage, nyfødte renkalve og det er selvsagt kontroversielt. På Gotland er pindsvin et vigtigt bytte. Æder også gerne faldvildt og andre ådsler og er derfor ofte gæst ved rovfuglefoderpladser. Kan maksimalt løfte mellem 4 og godt 5 kilo. Jagtligt samarbejde mellem to individer er iagttaget en hel del gange.

På ynglelokaliteten i Lille Vildmose, NJ, har man konstateret, at kongeørneparret bl.a. lever af unge skarver, der fanges i den store skarvkoloni i Tofte Sø, NJ.

Grundet sit fødevalg har ørnen indtil for nylig været så upopulær, at mere end hvert 10. kongeørnekuld i Sverige hvert år blev ødelagt af mennesker.

Foto: Thomas Kehlet ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.