Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto: Torben Andersen ©

Fiskeørn

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Bilag 1
Beskyttelsen gælder: Ynglefugle
Bevaringsstatus: Usikker
Ansvarsart: Nej
Rødliste: CR - kritisk truet som ynglefugl

Levested

Fiskeørnen yngler i Danmark ved klare og gerne isolerede søer, der er omkranset af skov, især skovfyr. Alternativt ved åer og kyststrækninger, hvor den kan søge føde.
På trækket forår og efterår kan fiskeørn ses overalt i Danmark, dog især ved større søer, hvor den søger føde, og på træklokaliteter som Skagen og Gedser.

Trusler

-Menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Fuglene opgiver deres yngleforsøg ved selv små forstyrrelser.
- Omlægning af oprindelig gammel løvskov og dermed mangel på egnede yngletræer.

Gunstige forvaltningstiltag

Fiskeørn kan hjælpes ved at sikre at reden er uforstyrret i en radius af mindst 300 meter og ved at sikre egnede redeplader, eventuelt ved opsætning af yngleplatforme på egnede steder.

Udbredelse

Fiskeørnen er en meget succesrig art, som findes på alle kontinenter, bortset fra Antarktis. Fiskeørnen klarer sig rigtig godt i fx Sverige og Finland, hvor der anslås at yngle omkring 4500-5500 par. Samlet set står Fennoskandinavien for omkring 60 af den samlede europæiske bestand.

Herhjemme forsvandt den som ynglefugl 1900-tallet, men fra et stykke oppe i 1990erne er fiskeørnen igen så småt begyndt at vende tilbage til Danmark. Endnu er der kun enkelte stabile par herhjemme. Men mængden af observationer af fugle i yngletiden er voksende, så fremtiden ser ganske lovende ud for arten.

De fleste europæiske fiskeørne overvintrer i Afrika, ofte i områder syd for Sahara.

Hvornår ses Fiskeørn i Danmark?

Herhjemme især i april til maj og august til september. De ses typisk på de oplagte træksteder, som fx, Skagen, Hellebæk, Gilbjerghoved. Om efteråret ses de fx ved Gedser Odde. Men mange ses også i de danske fjorde og ved større søer, hvor de søger føde.

Biologi

Arten yngler typisk i toppen af større træer, men der er også succes med at opsætte egentlige yngleplatforme til arten. I Europa er arten meget sky og kræver megen ro i yngleområdet. Hertil skal der være godt klart fiskerigt vand, og arten er derfor afhængig af god vandkvalitet, hvilket selvsagt gør den sårbar.

Parret benytter gerne samme rede år efter år, og de bygger årligt lidt til på reden, hvorfor den ad åre bliver ganske stor og derved også synlig. Er først yngledygtig i en alder af 3-5 år, og arten vælger mage for livet.

I ultimo april til medio maj (Nordiske ynglefugle) lægges 2-3 æg. Rugetiden er ofte på omkring 38 dage. 7-8 uger senere er ungerne flyvefærdige. Det er udelukkende hannen, som står for at skaffe føde til familien.

Fangst: Den kan sidde på højdedrag nær vandet, hvorfra den kan holde øje med fisk. Herhjemme ses den ofte komme søgende, flyvende over vandet, hvor den så pludselig stopper op og muser med dybe, kraftige vingeslag og hængende ben. Dens skarpe syn finder hurtigt et bytte, og snart styrtdykker den i et voldsomt nedslag fra omkring 20-30 meters højde. Kort før den når sit bytte, strækker den benene frem, således at fangerne og de lange sylespidse kløer rammer og griber fisken med en voldsom kraft.

Føde: Fisk, normalt i en størrelse på op imod 40 cm, men der er eksempler på større fangster. Men er vandet for grumset eller ved mangel på fisk, udvides menuen undtagelsesvist også til fx padder, fugle og krybdyr m.v.

Foto: Torben Andersen ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.