Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto: Per Schans Christensen ©

Vandrefalk

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Bilag 1
Beskyttelsen gælder: Ynglefugle
Bevaringsstatus: Usikker
Ansvarsart: Nej
Rødliste: RE - forsvundet som ynglefugl

Levested

Vandrefalken yngler i Danmark på stejle klinter og klipper i Østdanmark. Den kan desuden også have rede i redekasser og på bygninger. Udenfor yngleperioden kan arten ses på alle kystnære lokaliteter, hvor der er et stort fødegrundlag i form af især vandfugle.

Gunstige forvaltningstiltag

Vandrefalken kan hjælpes ved at undgå forstyrrelser tæt på redestedet i yngletiden.

Udbredelse

Vandrefalken er sammen med bl.a Ravn og Slørugle en af verdens mest udbredte fuglearter, og er den almindeligste storfalk. Den ses således i alle kontinenter, fx i store dele af Asien, Afrika, Australien, Nord- og Sydamerika og ikke mindst i Europa og Norden.

Hvornår ses Vandrefalk i Danmark?

Fuglene som vælger at overvintre herhjemme (skandinaviske fugle), ses ofte i kystnære områder, hvor der ligeledes overvintrer mange vandfugle. Fx huser Vadehavsområdet årligt op imod 20 overvintrende vandrefalke.

Ellers skal de ses på træk i Skagen, hvor oplevelsen typisk ikke er meget at skrive hjem om, eftersom de oftest ses på relativt stor afstand og i aktiv flugt. Så er det bestemt sjovere at opleve arten raste, og se den jage fx krikænder i Vorup enge, Randers eller hvor man nu har fornøjelsen af en overvintrende vandrefalk i sit nærområde.

Biologi

Føde: Hunnen kan tage bytte på op til 1 kg. Menuen lyder på især halvstore fugle, som først og fremmest tages i luften - fx stære og duer står højt på menuen, men menuen er i høj grad sat efter hvilket område falken befinder sig i, således står også krager, vadefugle og mindre ænder på menukortet.
Yngler gerne på klipper, i klippekløfter gerne i nærheden af kyster og sumpe. I det nordlige udbredelsesområde også i træer, på bygninger og endog direkte på jorden bare fødegrundlaget i området er i orden, samt at redestedet er nemt tilgængeligt for fuglene.

De lægger 3-4 (1-6) æg i ultimo marts til medio april måned. Rugetiden er 29-32 dage og foretages af begge fugle. Ungerne er uafhængige af deres forældre efter cirka 2 måneder.

Ægsamling, bortskydning og falkonerer har været med til at reducere bestanden, men i 1950 til 1970erne var det nu brugen af miljøgifte, særligt DDT, som fik kål på de skandinaviske fugle. Fra at have ynglepar på fx Bornholm, Stevns og Møns klint forsvandt det sidste danske par fra Møns klint i 1972.

Fokus på arten, samt et bredt forbud imod DDT vendte langsomt denne triste udvikling. I dag er vandrefalkens reetablering en sand succeshistorie verden over. I Sydeuropa noterer man sig dog fortsat problemer med nedskydning og indsamling af æg og unger af falkonerer.

I 2001 etablerede der sig et par på Møns klint, men først i 2002 havde parret ynglesucces. Siden da har parret årligt sat unger på vingerne i disse smukke omgivelser. I 2004 mislykkedes et yngleforsøg på Bornholm desværre pga. manglende omtanke og ro ved lokaliteten. Men det er forventeligt, at den danske bestand vil øges, og mon ikke ynglepar i fx Vadehavsregionen må være oplagt?

Foto: Palle Sørensen ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.