Strandskade: udpegningsområder, bevaringsstatus, rødliste og EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv - Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto/billede af Strandskade (Haematopus ostralegus)

Foto: Jørgen Erik Nissen ©

Strandskade

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Artikel 4, stk. 2
Beskyttelsen gælder: Trækfugle
Bevaringsstatus: Gunstig
Ansvarsart: Nej
Rødliste: LC - ikke truet som ynglefugl

Levested

Strandskaden yngler ved kyster, både stenede og sandede, strandenge og også indlandslokaliteter som åbne søbredder og sandede marker. Den kan også yngle på bygninger.
Uden for yngletiden ses den i ofte store flokke ved sandrevler og tidevandskyster med åbne vandflader.

Gunstige forvaltningstiltag

Strandskaden kan hjælpes ved at begrænse adgang og menneskelig aktivitet på de vigtige højvandsrastepladser og på de steder hvor fuglene ofte søger deres føde.

Udpegningsområder

OmrådeLivscycklusKort
F57 - VadehavetTVis på kort

Udbredelse

Strandskade er en ret almindelig ynglefugl ved danske kyster i store dele af landet. Landets største bestand findes i Vadehavsområdet og den næststørste på Saltholm. Danmark huser 7.000-8.000 par. Færøerne 10.000 par, hvilket er en bemærkelsesværdig stor bestand; arten er almindelig overalt i landet. I Norge er der 30.000-50.000 par, i Finland 4.000 par, i Sverige 15.000 par og Island rummer 10.000 par.

Desuden yngler arten ved kysterne af de fleste andre lande i Nordeuropa samt mere sporadisk også i Middelhavsområdet. Findes også i indlandet i store dele af Rusland og lokalt i Østasien.

Arten har i flere årtier haft stor fremgang i Europa.

Det danske ringmærkningsmateriale fortæller, at 40 af genmeldingerne er af levende fugle. En meget stor del (91) af disse fugle er aflæst mindre end fem kilometer fra mærkningsstedet. I alt 40 af de indrapporterede fugle er døde som følge af jagt, heraf 76 i Danmark og 21 i Frankrig. I Danmark blev Strandskaden fredet i 1983. Siden er der kun indkommet meldinger af skudte fugle fra Københavns Lufthavn, hvor fuglene skydes for at sikre flytrafikken.

Flere af de ringmærkede fugle har høj alder den længstlevende blev mindst 28 år og 9 mdr. Fuglen blev ringmærket som mindst 1-årig på Amager i 1964 og skudt ved Københavns Lufthavn i april 1992.

Hvornår ses Strandskade i Danmark?

De danske fugle er delvis standfugle. Størstedelen trækker mod sydvest til Vesteuropas kyster. De første fugle forlader DK i juli. Midt i februar/marts ankommer fuglene fra vinterkvarterer i Vest- og Sydvesteuropa.
Både forår og efterår får Danmark besøg af trækgæster fra Fennoskandia.

Forekomst af Strandskade baseret på "Citizen Science". Kilde: Naturbasen.dk

Biologi

Arten yngler normalt første gang som 4-årig. Den indgår tit i et livslangt parforhold. Danner som regel velafgrænsede territorier, som forsvares energisk. Hannerne udfører om foråret kollektive spil, hvor de med nedadbøjet næb bevæger sig ivrigt skrigende omkring i en larmende klynge.

Reden anbringes i sand, grus eller kort græs. De 3 æg lægges fra sidst i april til juni. Udrugningen, som tager 24-27 dage, udføres af magerne i fællesskab. Modsat de fleste andre vadefuglearter fodrer arten sine unger. Disse er flyvefærdige efter 28-32 dage.

Føde søges på stranden, på lavt vand (ofte på muslingebanker), på marker og enge. Fuglen borer sit lange næb ned i bundlaget efter bl.a. sandorme, muslinger, krebsdyr og insekter. Næbbets flade sider er specielt tilpasset til at åbne muslinger.

Foto/billede af Strandskade (Haematopus ostralegus)

Foto: Thomas Kehlet ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.

Mere information om Strandskade

Seneste 200 observationer i Naturbasen

Observationer på Naturkortet

Kendetegn og forvekslingsmuligheder

Systematik

Billeder af Strandskade