Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto: Knud Olsen ©

Islandsk Ryle

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Bilag 1
Beskyttelsen gælder: Trækfugle
Bevaringsstatus: Gunstig
Ansvarsart: Nej
Rødliste: Ikke rødlistevurderet

Levested

Islandsk Ryle træffes i Danmark langs kysterne i træktiden. Fuglene samles primært i Vadehavet, hvor der i den danske del er registreret 30-000-50.000. Af samme grund er Vadehavet af international betydning som rasteområde for arten.

Gunstige forvaltningstiltag

Islandsk Ryle kan hjælpes ved at begrænse adgang og menneskelig aktivitet på de vigtige højvandsrastepladser og på de steder hvor fuglene ofte søger deres føde.

Udbredelse

Til trods for navnet er Islandsk Ryle en rent arktisk ynglefugl, og forskellige bestande er alle langdistancetrækkere med vidt adskilte vinterkvarterer. Ynglestederne er de højarktiske dele af Grønland, Sibirien og Canada (dog yngler enkelte par på Svalbard).

Overvintringen sker især på tidevandskyster langs Vesteuropas kyster og i Middelhavsområdet samt ved kyster i Vestafrika.

Hvornår ses Islandsk Ryle i Danmark?

Arten er udelukkende træk- og vintergæst i Danmark. Efterårstrækket er størst, og indledes af de gamle fugle først i juli. De første ungfugle ankommer midt i august. For at kunne tilbagelægge de store afstande til de nordlige ynglepladser er fuglene nødt til at oplagre store mængder fedt. Fuglene æder intensivt dag og nat i de perioder, fedtdepoterne skal opbygges - mange af fuglene forøger deres vægt fra ca. 100 g til 200 g i løbet af få uger

Først på vinteren er de sidste fugle normalt ude af landet, enkelte kan dog overvintre.

I marts/april vender fuglene tilbage til Vadehavet og trækker videre mod ynglepladserne i maj/juni. Enkelte oversomrer her.

Biologi

Islandsk Ryle lever i Danmark hovedsagelig af smådyr i tidevandszonen, mest snegle og muslinger.

På ynglepladsen lægger den sine æg fra midt eller sent i juni. Ét kuld. Normalt 4 æg. Formentlig ruger begge køn, ca. 20-25 dage. Det er mest hannen som plejer ungerne. Familien flytter til lavereliggende, mere vegetationsrige steder. Ungerne er formentlig flyvedygtige efter 18 dage, uafhængige efter 3 uger.

Foto: Peter Nielsen ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.