Lille Kobbersneppe: udpegningsområder, bevaringsstatus, rødliste og EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv - Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto/billede af Lille Kobbersneppe (Limosa lapponica)

Foto: Peter Nielsen ©

Lille Kobbersneppe

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Bilag 1
Beskyttelsen gælder: Trækfugle
Bevaringsstatus: Gunstig
Ansvarsart: Nej
Rødliste: Ikke rødlistevurderet

Levested

Den lille kobbersneppe yngler ikke i Danmark, men ses på trækket forår og efterår på vej til og fra de lavarktiske yngleområder. Især Vadehavet er et vigtigt rasteområde for arten og der ses her op til 50.000 fugle, og der kan i de enkelte flokke stå op til 20.000 individer.

Gunstige forvaltningstiltag

Lille kobbersneppe kan hjælpes ved at begrænse adgang og menneskelig aktivitet på de vigtige højvandsrastepladser og på de steder hvor fuglene ofte søger deres føde.

Udpegningsområder

OmrådeLivscycklusKort
F10 - Læsø, sydlige delTVis på kort
F23 - Agger TangeTVis på kort
F36 - Horsens Fjord og EndelaveTVis på kort
F38 - Nissum FjordTVis på kort
F43 - Ringkøbing FjordTVis på kort
F57 - VadehavetTVis på kort
F60 - Vidåen, Tøndermarsken og SaltvandssøenTVis på kort

Udbredelse

Lille kobbersneppe er udbredt som ynglefugl i det nordlige Skandinavien og Sibirien. Arten overvintrer i Vesteuropa og især Vestafrika.

Hvornår ses Lille Kobbersneppe i Danmark?

Lille kobbersneppe ses på trækket i marts-maj og igen juli-september. De kan dog ses helt hen i december i milde vintre, ligesom oversomrende individer ikke er unormalt.

Forekomst af Lille Kobbersneppe baseret på "Citizen Science". Kilde: Naturbasen.dk

Biologi

Lille kobbersneppe lever i Danmark af børsteorme, muslinger og andre smådyr som de finder på vadefladerne.

Foto/billede af Lille Kobbersneppe (Limosa lapponica)

Foto: Peter Nielsen ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.

Mere information om Lille Kobbersneppe

Seneste 200 observationer i Naturbasen

Observationer på Naturkortet

Kendetegn og forvekslingsmuligheder

Systematik

Billeder af Lille Kobbersneppe