Rødben: udpegningsområder, bevaringsstatus, rødliste og EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv - Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto/billede af Rødben (Tringa totanus)

Foto: Peter Nielsen ©

Rødben

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Artikel 4, stk. 2
Beskyttelsen gælder: Trækfugle
Bevaringsstatus: Gunstig
Ansvarsart: Nej
Rødliste: LC - ikke truet som ynglefugl

Levested

Rødben yngler på fugtige strandenge, heder og på enge ved søer og åer. På træk og om vinteren ses arten overalt i Danmark langs de fladvandede kyster.

Trusler

-Forstyrrelser fra sejlads, fiskeri og andre rekreative interesser nær de gode fødesøgningsområder.
-Menneskelige forstyrrelser i yngletiden.
-Afvanding, opdyrkning, tilgroning, manglende græsning/høslet og fragmentering af de strandenge hvor arten yngler.
-For høj græsningsintensitet og derved nedtrampning af reder.

Gunstige forvaltningstiltag

Rødben kan tilgodeses ved at sørge for at fuglene kan søge føde uforstyrret uden for yngletiden.
Ynglefuglene kan hjælpes ved en god strandengsforvaltning med tilpas græsningsintensitet og naturlig hydrologi. Forstyrrelser skal undgåes ved at begrænse menneskelig adgang til yngleområderne i perioden fra april til midt i juli. Forvaltning med høslet skal foretages senere end 15. juli hvor fuglene har overstået yngletiden. Endelig kan rødben og andre engfugle tilgodeses ved at genoprette de tidligere levesteder der nu er afvandede og opdyrkede.

Udpegningsområder

OmrådeLivscycklusKort
F57 - VadehavetTVis på kort

Udbredelse

Vidt udbredt i Norden. I Danmark yngler 10-15.000 par, i Sverige 10-20.000 par, i Norge 40-80.000 par, i Finland 8.000 par, i Island 50-100.000 par. Herudover yngler arten i samtlige andre europæiske lande plus Tunesien samt i store dele af Asien.

Hvornår ses Rødben i Danmark?

De skandinaviske Rødben er trækfugle med vinterkvarter i Vesteuropa, Middelhavsområdet og Afrika. Masser af Rødben passerer Danmark under trækket. De ankommer om foråret fra midt i marts, og gennemtrækkende fugle kan ses til først i maj. Efterårstrækket er noget større. De første fugle ses allerede først i juli, og de sidste forlader Danmark midt i oktober.

Forekomst af Rødben baseret på "Citizen Science". Kilde: Naturbasen.dk

Biologi

Arten yngler normalt første gang 1-2 år gammel. Danner tilsyneladende ofte par for livet. Reden anbringes gerne i ret tæt græs. De 4 æg lægges her i landet fra midt i april og udruges af både han og hun på 24 dage. Ungerne er flyvefærdige på 25-35 dage.

Enkelte Rødben har opnået en ganske høj alder (for fugle af denne størrelse). Den længstlevende danske Rødben blev mindst 26 år og 10 måneder. Fuglen blev mærket som voksen i sommeren 1959 og fundet i Spanien i maj 1985.

Lever fortrinsvis af krebsdyr, dyndsnegle og leddyr i indlandet mest af regnorme og insektlarver.

Foto/billede af Rødben (Tringa totanus)

Foto: Henny Filbert ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.

Mere information om Rødben

Seneste 200 observationer i Naturbasen

Observationer på Naturkortet

Kendetegn og forvekslingsmuligheder

Systematik

Billeder af Rødben