Tinksmed: udpegningsområder, bevaringsstatus, rødliste og EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv - Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto/billede af Tinksmed (Tringa glareola)

Foto: Susanne Jepsen ©

Tinksmed

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Bilag 1
Beskyttelsen gælder: Ynglefugle
Bevaringsstatus: Ugunstig-stabil
Ansvarsart: Nej
Rødliste: VU - sårbar som ynglefugl

Levested

Tinksmed yngler i Danmark på klitheder og heder med med naturlig hydrologi og med mindst 2-300 meter til nærmeste træbevoksning.
På trækket kan den ses overalt i landet, både ved mudrede kyster og ved søer af lignende karakter, men er mest almindelig i den østlige del.

Trusler

-Menneskelige forstyrrelser i yngletiden
-Afvanding, tilgroning, manglende pleje og opdyrkning af ynglepladserne.
-Prædation af æg og unger.

Gunstige forvaltningstiltag

Tinksmeden er afhængig af åbne arealer med vidt udsyn over ynglepladsen. Hvis der er mindre end 200-300 meter til træer eller skov, yngler arten ikke eller har markant nedsat tæthed. Sandsynligvis er prædationsrisikoen mindre for tinksmeden, jo længere væk træbevoksningen er. Den generelle anbefaling er derfor, at alle træer og buske ryddes i en afstand af 300 meter fra den sø der er yngleplads.

Et naturligt vandregime uden dræning og afvanding har stor betydning for tinksmed og at arten reagerer omgående og positivt, når afvandingskanaler kastes til og vandstanden og hydrologien kommer op på et naturligt højt niveau. Det er vigtigt for tinksmeden, at et område kan holde på vandet og dermed danne et mosaiklandskab med flere og større sumpede og våde områder, og med en større mængde af små vandhuller. Mængden af vand spiller med stor sandsynlighed en rolle for mængden af føde, som både de voksne fugle og afkommet skal leve af i yngleområdet. Vandmængden er vigtig fra starten af ynglesæsonen.

Tinksmeden skal have lav vegetation ned til søbredden på ynglepladsen, gerne 15-20 cm. Hvis yngleområdet har en tueagtig struktur med græsklædte toppe og temporære vandfyldte lavninger, er det højden af vegetationen øverst i tuerne, der gerne må være 15-20 cm høj. Hvis der er tagrør, skal der som en tommelfingerregel laves naturpleje, således at tagrørbevoksningen dækker så lidt som muligt af søbredden. På denne måde vil en god del af søbredden være tilgængelig og egnet til fouragering for fuglene. Plejetiltagene kan være slåning/høslet, afbrænding af vegetation eller afgræsning med får eller kreaturer.

Menneskelig aktivitet påvirker ynglefugle negativt og yngleområderne skal derfor være uforstyrrede inden for minimum 300 meter med adgangsforbud i perioden 1. april 15. juli.

Små vadefuglebestande kan være meget følsomme overfor prædation fra især ræv. Derfor anbefales det at holde rævebestanden på et så lavt niveau som muligt i nærheden af mulige tinksmedlokaliteter, hvilket oftest kan ske via kunstgrave og jagtlig regulering. Ligeledes bør der foregå regulering af invasive arter som mink og mårhund.

Udpegningsområder

OmrådeLivscycklusKort
F5 - Råbjerg Mile og Hulsig HedeYVis på kort
F6 - Råbjerg og Tolshave MoseYVis på kort
F7 - Lille VildmoseYVis på kort
F10 - Læsø, sydlige delYVis på kort
F17 - Ålvand Klithede og Førby SøYVis på kort
F18 - Vangså HedeYVis på kort
F22 - Hanstholm ReservatetYVis på kort
F37 - Borris HedeYVis på kort
F42 - Sønder Feldborg PlantageYVis på kort
F46 - Randbøl HedeYVis på kort
F48 - Hedeområder ved Store RåbjergYVis på kort
F50 - Kallesmærsk Hede og Grærup LangsøYVis på kort
F56 - FiilsøYVis på kort
F58 - Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted VestermarkYVis på kort
F61 - Kongens Mose og Draved SkovYVis på kort
F66 - Lindet Skov, Hønning Plantage, Lovdrup Skov og SkrøpYVis på kort
F69 - Kogsbøl og Skast MoseYVis på kort
F70 - Frøslev MoseYVis på kort

Udbredelse

Udover den nævnte danske bestand yngler den almindeligt i Nordsverige og Finland med 250.000-400.000 par. I Norge yngler 20-40.000 par. Desuden yngler den fåtalligt i Skotland og det nordlige Tyskland, samt fra Baltikum østover i et bredt bælte gennem Rusland til Stillehavet.
Den overvintrer primært i Afrika syd for Sahara og, i mindre grad, i områderne omkring Middelhavet.

Hvornår ses Tinksmed i Danmark?

Tinksmeden ankommer fra vinterkvartererne fra midt i april, og fugle på vej nord- og østover ses her i landet gennem hele maj måned. De voksne ynglefugle forlader ynglepladserne fra midt i juni, ungfuglene ca. en måned senere. Midt i oktober har de sidste forladt landet.

I Danmark er arten i løbet af de sidste ca. 40 år gået tilbage, og den yngler i dag blot på enkelte lokaliteter i det vestlige Jylland (bl.a. Hanstedreservatet). Tallet er faldet fra mindst 2-300 par til mellem 60 og 80 par i løbet af de sidste 40 år.

Forekomst af Tinksmed baseret på "Citizen Science". Kilde: Naturbasen.dk

Biologi

Arten yngler på jorden hvor reden er en fordybning på en tue. Færdes åbent på ynglepladsen, og sidder ofte på forhøjninger i landskabet. De 4 æg lægges her i landet fra først i maj og udruges af magerne i fællesskab på 22-23 dage. Når ungerne er ca. en uge gamle, forlader den ene af de voksne gerne ynglepladsen (som regel hunnen). Ungerne er flyvefærdige i løbet af ca. 30 dage.

Føde: Lever af diverse smådyr, først og fremmest insekter.

Blandt Tinksmede ringmærket som unger eller ungfugle og genmeldt som døde er 76 indrapporteret i løbet af det første leveår. En enkelt af de ringmærkede Tingsmede blev mere end 10 år, før den blev skudt i Ghana.

Foto/billede af Tinksmed (Tringa glareola)

Foto: Johnny Madsen ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.

Mere information om Tinksmed

Seneste 200 observationer i Naturbasen

Observationer på Naturkortet

Kendetegn og forvekslingsmuligheder

Systematik

Billeder af Tinksmed