Dværgmåge: udpegningsområder, bevaringsstatus, rødliste og EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv - Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto/billede af Dværgmåge (Hydrocoloeus minutus)

Foto: Peter Nielsen ©

Dværgmåge

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Bilag 1
Beskyttelsen gælder: Ynglefugle & trækfugle
Bevaringsstatus: Ikke vurderet
Ansvarsart: Nej
Rødliste: RE - forsvundet som ynglefugl

Levested

Dværgmåge yngler i lavvandede søer og brakvandslaguner, hvor der er rørsump, samt på sumpede strandenge med tuer. Arten yngler gerne i forbindelse med kolonier af hættemåge og sortterne.
Uden for yngletiden ses fuglen her i landet mest ved kysterne, hyppigst på direkte træk i sin lette, elegante, terneagtige flugt. Men man kan også opleve den raste ved en fladvandet kyststrækning eller ved en mindre sø og se den som en Sortterne dykke mod vandoverfladen og plukke insekter fra vandspejlet.

Gunstige forvaltningstiltag

Man kan hjælpe dværgmågen ved at sørge for, at der ikke sker menneskelige forstyrrelser på potentielle ynglepladser.

Udpegningsområder

OmrådeLivscycklusKort
F13 - Østlige VejlerYVis på kort
F57 - VadehavetTnVis på kort
F113 - Sydlige NordsøTVis på kort

Udbredelse

Der er 2-3 ynglepar i Danmark. Dværgmågen er en østlig art. I Europa yngler dværgmågen for langt størstedelens vedkommende i Rusland, Hviderusland og Finland, men findes desuden spredt i de baltiske lande og endelig findes en enkelt isoleret bestand i Holland.

Hvornår ses Dværgmåge i Danmark?

Dværgmåge ses især på træk i april-maj og august-november. I Danmark er Dværgmåge en ret almindelig trækgæst, idet bestandene fra landene omkring Østersøen trækker gennem de sydlige danske farvande for at overvintre langs Vesteuropas og Nordafrikas kyster.

Forekomst af Dværgmåge baseret på "Citizen Science". Kilde: Naturbasen.dk

Biologi

Arten yngler første gang 2-3 år gammel. Yngre, ikke ynglende fugle opholder sig tit i kolonien. Lægger fra medio maj 2-3 æg, som magerne udruger i fællesskab på 23-25 dage. Ungerne er flyvefærdige 21-24 dage gamle. 1 kuld.
Dværgmågen lever mest af vandinsekter og ses derfor ofte "spadserende" på overfladen under fouragering - især myg og dansemyg synes at være en vigtig fødekilde. Lever i øvrigt af småfisk, orme og krebsdyr. Om vinteren, hvor den lever en maritim tilværelse, består føden først og fremmest af småfisk og plankton.

Foto/billede af Dværgmåge (Hydrocoloeus minutus)

Foto: Peter Nielsen ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.

Mere information om Dværgmåge

Seneste 200 observationer i Naturbasen

Observationer på Naturkortet

Kendetegn og forvekslingsmuligheder

Systematik

Billeder af Dværgmåge