Dværgterne: udpegningsområder, bevaringsstatus, rødliste og EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv - Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto/billede af Dværgterne (Sternula albifrons)

Foto: Dan Bjarnø ©

Dværgterne

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Bilag 1
Beskyttelsen gælder: Ynglefugle
Bevaringsstatus: Ugunstig-aftagende
Ansvarsart: Nej
Rødliste: NT - næsten truet som ynglefugl

Levested

Dværgterne yngler og træffes på sandstrande, sandrevler og småøer, hvor de kan være ugeneret af mennesker. Den primære udbredelse i Danmark er i Vadehavet, hvor især Rømø huser mange par.

Trusler

-Menneskelige forstyrrelser i form af badning, surfing og andre rekreative aktiviteter er sandsynligvis den primære grund til at antallet af ynglelokaliteter har været faldende i en længere årrække.

Gunstige forvaltningstiltag

Man kan sikre dværgternens ynglepladser ved at hindre adgang i en radius af mindst 2-300 meter fra redekolonien.

Udpegningsområder

OmrådeLivscycklusKort
F1 - Ulvedybet og Nibe BredningYVis på kort
F2 - Ålborg Bugt, nordlige delYVis på kort
F10 - Læsø, sydlige delYVis på kort
F12 - Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og SkarrehageYVis på kort
F15 - Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige delYVis på kort
F23 - Agger TangeYVis på kort
F25 - Mågerodde og Karby OddeYVis på kort
F31 - Stavns FjordYVis på kort
F36 - Horsens Fjord og EndelaveYVis på kort
F38 - Nissum FjordYVis på kort
F39 - Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller SøYVis på kort
F40 - Venø, Venø SundYVis på kort
F47 - LillebæltYVis på kort
F53 - FanøYVis på kort
F55 - Skallingen og LangliYVis på kort
F57 - VadehavetYVis på kort
F65 - RømøYVis på kort
F71 - Sydfynske ØhavYVis på kort
F76 - Æbelø og kysten ved NæråYVis på kort
F81 - Karrebæk, Dybsø og Avnø FjordeYVis på kort
F83 - Kyststrækningen v. Hyllekrog-RødsandYVis på kort
F85 - Smålandshavet nord for LollandYVis på kort
F88 - Nakskov Fjord og InderfjordYVis på kort
F89 - Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorYVis på kort
F96 - Farvandet mellem Skælskør Fjord og GlænøYVis på kort
F100 - Tissø, Åmose og Hallenslev MoseYVis på kort
F105 - Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge SøYVis på kort
F110 - Saltholm og omliggende havYVis på kort
F111 - Vestamager og havet syd forYVis på kort

Udbredelse

Dværgternen er udbredt på alle kontinenter, dog ikke i Sydamerika og Antarktis. I Europa yngler den langs kysterne mod nord til Sydskandinavien og Estland.

Dværgternen har været i en stor tilbagegang i Europa og Danmark. En af de væsentligste årsager, har været den øgede badeturisme, som har fordrevet flere kolonier fra deres vante områder. Herhjemme er den da også at finde på Rødlisten over sjældne ynglefugle.

Dværgternen er dog svær at holde styr på, eftersom den hurtigt og effektivt kan få en ny koloni op at stå, hvis forholdende er optimale. Ligeledes kan den også hurtigt forlade velkendte lokaliteter, hvilket har medført adskillige grå hår ved diverse fugleobservatører.

Hvornår ses Dværgterne i Danmark?

Fuglene ankommer i april måned til landet. Men allerede i juli-august måned trækker de videre til Vestafrika. Der ses ikke mange fugle på træk igennem Danmark, da bestandene nord for Danmark er små.

Forekomst af Dværgterne baseret på "Citizen Science". Kilde: Naturbasen.dk

Biologi

Dværgterne lever af fiskeyngel og krebsdyr, som den primært søger på lavt vand.

Den yngler gerne i koloni, men kan lejlighedsvist også yngle alene, typisk på sandrevler. Æggene lægges i en fordybning direkte på jorden omkring midt i maj måned. Typisk lægger den 2-3 æg og rugetiden er omkring 20 dage. Ungerne er flyvefærdige, når de er 17-21 dage gamle, men fodres givetvis i endnu 1-2 måneder.

Foto/billede af Dværgterne (Sternula albifrons)

Foto: Jørgen Dam ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.

Mere information om Dværgterne

Seneste 200 observationer i Naturbasen

Observationer på Naturkortet

Kendetegn og forvekslingsmuligheder

Systematik

Billeder af Dværgterne