Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto: Torben Andersen ©

Gråstrubet Lappedykker

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Bilag 1
Beskyttelsen gælder: Trækfugle
Bevaringsstatus: Gunstig
Ansvarsart: AT
Rødliste: LC - ikke truet som ynglefugl

Levested

Gråstrubet Lappedykker yngler ved næringsrige og tæt tilgroede, ikke for store men dybe søer med indskrænket fri vandflade. Ligeledes tørvegrave og skovmoser.
Efter yngletiden trækker fuglene ud mod kysterne. Tællinger fra fly viser, at der efter yngletiden ligger betydelige mængder af især fældefugle på de store grunde i de indre farvande, f.eks. i Sejerø bugt og nær Samsø så langt ude at fuglene ikke ses fra land. En lille del af bestanden overvintrer i danske farvande, hyppigst ved grunde i nogen afstand fra land. Vinterkvartererne i de danske bælter er formentlig ret udsatte, for efter isvinteren 1978-79, da der tillige var oliekatastrofe ved Hatter Rev, faldt ynglebestandene af arten på Sjælland og i Skåne til kun en femtedel af det normale.

Trusler

- Forstyrrelser fra sejlads og fiskeri i fældeperioden.
- Tab af fouragerings- og fældepladser på grund af havvindmøller og lignende konstruktioner til havs.
- Olieforurening og andre miljøfarlige stoffer fra skibstrafikken.

Gunstige forvaltningstiltag

Sikring af uforstyrrede raste- og fourageringsarealer, evt. sejladsfrie fældefuglereservater på søterritoriet.

Udbredelse

I Danmark er arten ret almindelig frem for alt på Øerne, eftersom Danmark udgør den vestlige grænse for artens udbredelse. I Jylland findes fuglen mest i den østlige del og har bredt sig til f.eks. Vejlerne med ca. 100 par, men er i øvrigt sjælden i den vestlige del. Arten har i DK været i fremgang siden 1960erne, hvor bestanden blot lå omkring 350 par og Danmark huser nu 1.500-2.000 par. Sverige mindst 600 par. Fuglen yngler ikke i Norge, men Finland huser 5.000-7.000 par. Derudover yngler fuglen i den østlige del af Europa, på Balkan samt i store dele af Asien og Nordamerika.

Hvornår ses Gråstrubet Lappedykker i Danmark?

Gråstrubet Lappedykker ankommer til ynglepladserne midt i februar til sidst i april. Før indflyvningen til ynglepladsen ses fuglene i flokke ved beskyttede farvande og ved fjorde.

Arten forlader ynglepladserne i aug. til okt. og søger mod kysterne.

Størstedelen trækker dog bort til vinterkvartererne i Vest- og Nordvesteuropa, bl.a. ved den norske Atlanterhavskyst næsten op til Bodøområdet (selv om arten ikke yngler i Norge det drejer sig formentlig om nordrussiske fugle, som er trukket tværs over Den Skandinaviske Halvø)). Arten overvintrer også ved den svenske Østersøkyst op til Stockholmsområdet.

Biologi

Fuglene ankommer enkeltvis til ynglepladsen. Hannerne er først fremme og opretter revir, inden hunnerne 3-4 dage senere dukker op.

Arten yngler generelt i mindre søer end Toppet Lappedykker. Reden anlægges næsten frit i bredvegetationens yderzone, forankret til plantestængler, bygget af forrådnende vandplanter; begge køn medvirker ved redebygningen.

Æglægningen finder sted fra tidligt i maj til midt i juni; undertiden to kuld. De 3-6 (oftest 4) æg udruges på 22-24 dage. Som hos andre lappedykkere deltager begge køn i rugning og pasning af de zebrastribede unger, som i den første tid ofte ses på ryggen af forældrefuglene.

Føde: Lever mest af vandinsekter, snegle og frøer. Om vinteren fanger arten en del fisk.

Foto: Torben Andersen ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.