Fuglebeskyttelse.dk

Del

Foto: Peter Nielsen ©

Sortterne

Status

Fuglebeskyttelsesdirektivet: Bilag 1
Beskyttelsen gælder: Ynglefugle
Bevaringsstatus: Ugunstig-aftagende
Ansvarsart: Nej
Rødliste: EN - moderat truet som ynglefugl

Levested

Sortterne har store krav til dens levested. Den kræver, at der er ferskvand med en meget god vandkvalitet, samt et højt fødegrundlag og gode redemuligheder. Dette finder den typisk i lavvandssøer, moser og vandhuller, hvor der meget gerne må være mågekolonier tilknyttet.

Trusler

-Ødelæggelse af levestederne gennem afvanding, eutrofiering og tilgroning den største trussel mod sortternen.

Gunstige forvaltningstiltag

Vi kan hjælpe sortternen ved at sikre at nuværende og potentielle yngleområder ikke gror til eller afvandes, samt at sørge for at næringsrigt drænvand fra markerne ledes uden om yngleområderne.

Udbredelse

Sortterne er udbredt i Sverige, Finland, Rusland og Centralasien, samt i Nordamerika.

Arten oplever tilbagegang i det meste af Europa, hvor det især skyldes (endnu engang), at dens foretrukne ynglelokaliteter bliver afvandet, opdyrket, forurenet eller lignende. Dog rapporteres bestanden igennem de sidste år at være relativt stabil. Hovedområdet herhjemme er uden tvivl Vejlerområdet. Her ynglede der således i 2004 45 par, som fik omkring 20 unger på vingerne.

Hvornår ses Sortterne i Danmark?

Arten ses herhjemme typisk i perioden maj-september måned. De gamle fugle trækker først, og de drager afsted i juli måned. På trækket bliver arten en udpræget flokfugl, hvor de ses samlet ved Ijsselmeer i Holland med antal op imod fantastiske 80.000 individer. Herfra drager de videre mod kysterne ved Vestafrika. Ungfuglene trækker over Centraleuropa.

Biologi

Sortterne lever især af dansemyg, vårfluer og guldsmede.

Arten yngler ofte først, når den er 2 år gammel. Typisk i kolonier. Reden anbringes gerne meget fugtige fx på en flydende vandplante. Den lægger ofte de 2-4 æg i maj måned, og de udruges af begge forældrefuglene i løbet af 20 dage. Ungerne er flyvefærdige, når de er knap 20 dage gamle, men fodres dog fortsat af forældrene i yderligere 1-2 måneder.

Placeringen af reden på vandplanter et stykke fra land, sikrer ungerne imod ræve, mink, katte osv. Til gengæld bliver de et forholdsvist nemt bytte for f.eks. Rørhøgen.

Foto: Peter Nielsen ©

Beskrivelsen er delvist baseret på den Wikiserede artsbeskrivelse fra Felthåndbogen.